Jeg har lyst til at blogge. Det er min måde at dele nogle af de refleksioner med verden om det, der krydser min vej. Stort og småt. Om de roller, vi hver især påtager os. Frivilligt eller ufrivilligt. Som mor. Som pårørende. Som datter. Som rejsende…i livet og i verden.
Med min 4. omgang penicillin – taget af forskellige årsager – er jeg nået til ‘nu er det nok’ punktet for, hvad jeg trives i. Mit fokus er blevet alt for fikseret...
Jeg har lige været på den mest fantastiske Safari med min Masai familie. Vi kunne ikke have haft en finere afslutning på flere måneders fantastisk samarbejde. Mit ophold har været berigende for...
Egentlig havde jeg planlagt 3 feriedage i Arusha. Det er den nærmeste storby og den 3. største by i Tanzania, så jeg ville gerne undersøge den lidt nærmere. Og så er den...
Google Map er på én gang et godt redskab og en forfærdelig misvisning. Via GPS kan den finde og foreslå den bedst tænkelig vej. Hver gang. Det kan ikke betvivles. Men at...
Skæbner findes alle vegne. Også blandt masaierne er nogle ramt hårdere end andre. Der er historier her, der efterlader én med glæden over at tilhøre et velfærdssamfund og hvor man fuldt ud...
Jeg deltog i en begravelse i går. En ung kvinde på 23 år havde begået selvmord. Med gift. Hun efterlod sig 2 små børn og en mand opløst i sorg. Det var...
Er sgu’ lidt uheldig – eller klodset…som man nu tager det! Uopmærksom er nok den rette betegnelse. På vej hjem fra en indkøbstur i Arusha i går, styrtede jeg – sådan ca....
Den anden dag fortalte Mois mig endnu en lille historie fra sin opdragelse til at blive kriger. Mens jeg lyttede, begyndte associationerne fra Jan Guillous roman ‘Ondskab’ og historierne fra Herluf Holms...
Jeg opholder mig i et hjem, hvor gæstfriheden er kolossal. Både fordi Leah og Mois er meget hjertevarme mennesker, men også fordi de har et stort ønske om hjælpe Masai kvinderne i...