Den 12. oktober.

Efter at ungerne var afleveret i skolen, kørte Cudjoe og jeg videre…tværs igennem Accra og videre nord for at besøge den botaniske have Aburi.

Virkelig et besøg værd – og på hele turen havde vi en ganske udmærket guide med os, der viste os rundt, fortalte om planterne, hvem der var kommet med dem. Han krydrede turen med muligheden for at gnubbe og gnide på bark og blade for at indsnuse et overvældende antal af duftende planter.

Rigtig god oplevelse. Cudjoe havde forinden fortalt mig, at det netop var i denne have, han havde friet til Evelyn. Et mere romantisk sted, kan man næsten ikke tænke sig!

Tror, at det er længe siden, at han har været der sidst, men jeg ret ret sikker på, at det kun er et spørgsmål om tid, førend han tager derop med hele familen. Hans unger ville elske det!

I Aburi skulle vi efterfølgende møde Mary. Mary mødte jeg første gang på skolen, hvor jeg gav en lille lektion. Hun har en koordinerede funktion i forhold til undervisning og ‘lige den person’, der ville kunne hjælpe mig med at løse en lille opgave, jeg havde haft med hjemmefra. Nemlig at finde en klasse eller nogle elever, der kunne tænke sig lidt online udveksling med en klasse i Københavnsområdet.

Vi mødtes med Mary i den kommunale afdeling af ‘Ministry of Education’. Hun havde arrangeret et møde med sin overordnede: En af de mindst imødekommende personer på min tur. Stor størrelse. Mut fremtoning. Bureaukrat til fingerspidserne. Hun gjorde et stort og formelt nummer ud af nogle få elevers og en enkelt lærers medvirken i en online kommunikation, der om nødvendigt kan reduceres til under en time – engang i 2023.

Der skulle søges på højere sted.

Det gik langt udover de kommunale kompetencer.

Hendes facon forekom mig næsten at være i modstrid til den iværksætterkultur, der ser ud til at være i Ghana – uden at jeg dog kan ‘kloge mig’ med viden om det! Det ser ihverfald ikke ud til, at man ‘i al almindelighed’ lader sig begrænse af regler og retningslinjer. Opfindsomheden ser stor ud, når man kigger sig omkring på gader og vej.

Mary og Cudjoe beroligede mig bagefter med, at de finder en vej – og det er jeg ikke i tvivl om!

På vejen hjem, faldt vi ind hos én af Cudjoes venner – også tilbage fra skoletiden. Hold da op en skøn kvinde. Rejoice hed hun. Og hun levede fuldt ud op til sit navn med sin kolossale energi og sit smittende humør!

Inden børnene skulle hentes, kunne vi lige nå, at jeg fik handlet lidt ind til min morgenmad – og komme på apoteket. Jeg er ikke helt i vigør, men med lidt smertestillende og nogle sugetabletter til halsen, holder jeg det pænt på afstand!

Dagens sidste ophold var på børnenes skole, hvor jeg fik hilst på Mariam, skolens inspektør.