Den 11. oktober

Jeg var glad for at være hjemme. Jeg havde ondt i halsen – og maven havde det heller ikke allerbedst.

Ovenpå al den intensitet og alle de indtryk jeg er blevet bombarderet med siden jeg ankom, var det en lise med en stille og indadvendt dag.

Jeg brugte dagen på, at få denne blog ‘op og stå’, fordi min dagbogsfortegnelser var en oplagt mulighed for at starte den blog, jeg aldrig er kommet i gang med!

Fik vasket lidt tøj, så en enkelt film, lavede selv lidt frokost med de grøntsager, jeg havde købt om søndagen. Ikke mange skridt. Men absolut en pause jeg havde brug for!

Evelyn ringede om eftermiddagen for at høre, hvordan jeg havde det…og samtidig havde jeg en sød flok unger, der talte i munden på hinanden til mig om forskellige ting. Mere hjemligt kan det næsten ikke blive!

Og hvem dukkede op hen under aften? Det gjorde Cudjoe…med mad til mig fra Evelyn og sin computer, som han sad og arbejde på, mens jeg spiste. Fortalte Cudjoe, at jeg i den grad ville savne hans selskab, når jeg igen sad hjemme i Danmark.

Jeg har altid elsket, at folk ‘bare dukkede op’. Det er der alt for lidt af i disse ‘kalendertider’.

Har også altid selv holdt af, at dukke op uanmeldt og gjorde det flere steder i mange år, men under Corona nedlukningen, var det ikke en velanset praksis!

Nu er det blevet helt uvant og jeg er faldet ud af den praksis. Også mentalt. Jeg gør mig – som sikkert mange andre – for mange overvejelser, om jeg kommer til ulejlighed, at det sjældent bliver ført ud i livet!