Lørdag den 8. oktober

Fredag aften dukkede Kwami op. Han skulle også overnatte her i Pouls hus. Han skal nemlig med til begravelsen! Jeg står op lidt i 4 lørdag morgen…og tager et bad, så han kan komme til bagefter. Skynder mig i mit fine ‘begravelsestøj’ og forbereder lidt morgenmad til os begge 2.

Kwami er Uber chauffør, så jeg har hans nummer…og er blevet instrueret i, at han bør være mit første valg, hvis Cudjoe eller Cudjoes søde hustru, Evelyn, er forhindret i at komme mig til undsætning.

Lidt før kl. 5 kommer Cudjoe og henter os. Vi er klar til tiden…jeg er i hvertfald! Kwami hænger måske lidt i bremsen. Evelyn er åbenbart også lidt forsinket – for Cudjoe dukker op alene, så vi skal tilbage og hente Evelyn. Lidt senere kommer Kwami i tanker om, at han har ‘glemt’ sin mobiltelefon – og så kører vi tilbage til vores domicil for at hente den!

Så okay…vi er startet ud med en mindre forsinkelse.

Vi skal til Hohoe. I følge GPSen er det en tur på knap 200 km, som skulle kunne tilbagelægges på godt 3 1/2 time. Ceremonien skal starte kl. 9.

Vi når først frem omkring kl. 9 – og så viser det sig, at kirken er ét sted udenfor Hohoe og begravelsesstedet er et godt stykke fra både kirken, hvor ceremonien finder sted – og vores destination i Hohoe. Så vi når ikke frem til kirken – og er blevet frarådet at køre til begravelsesstedet, der ligger ‘langt væk’ og via veje, der er ufremkommelige på grund af regnsæsonen.

Ventetiden bruger vi på en sightseeing i Hohoe, hvor Cudjoe og Kwami heller ikke har været før. (Evelyn får en seng på hotellet, hvor begravelsesselskabet skal mødes senere på dagen. Hun var træt – både fordi hun ikke har sovet godt og fordi hun (og os andre!) er blevet lidt ekstra radbrækkede af de mange bump på vejen.)

Vi står ud på et lidt afsides sted med en fin udsigt og tager et par billeder. Da det efterhånden går op for mig, at der kommer til at gå MANGE timer, inden selskabet når frem foreslå jeg, at vi tager ind til centrum. På turen igennem byen, så det lidt spændende ud!

Det synes de var en god ide! Jeg ved så ikke, om det er fordi de er mænd eller afrikanere, at det hele skal foregå fra bilen. Jeg havde forestillet mig en parkering og en travetur i lørdagsmylderet, men det er jeg ret sikker på IKKE har strejfet dem!

Det blev til mange timers venten. For ligeså vanskeligt det var for os at nå frem til dem, var det for dem at nå os. Og ganske længe var det tvivlsomt, om det kunne lykkes.

Det lykkedes. Jeg fik hilst på og kondoleret både enken og sønnen…som vistnok var Cudjoes bror, som vistnok var blevet skilt fra x-svigerinden, som også var med. Jeg fik aldrig helt styr på familierelationerne, men de var enormt søde og imødekommende alle sammen. Så det blev egentlig en rørende oplevelse, selvom jeg jo må siges at være et særdeles og meget perifert bekendtskab! Utroligt at sidde i sådan en sammenhæng og opleve sig så inkluderet af alle.

Undervejs blev jeg underholdt med sjove ghanesiske historier afledt af ens fødselsdag og som afspejler sig i ens navn og de relationer man har til hinanden. Ja, jeg fik endog oplyst antallet af dage, jeg har været i verden! Det var mange…så det husker jeg ikke så meget om!

Men jeg fik lidt afklaring omkring Cudjoe…som på sin Facebook profil hedder noget helt andet!

Navnet Cudjoe udtrykker, at han er mand og født på en mandag. Og undervejs viste det sig, at jeg også er født på en mandag, så jeg blev i familiens selskab omdøbt til Adwoa. Mit årstal…uden at jeg helt forstod hvordan…indikerede at Cudjoe ‘derfor’ var min søn! Det er jeg da helt tilfreds med, for han er yderst sympatisk og jeg føler mig altid vældig godt tilpas i hans selskab!

Alt i alt en begravelse med plads til moro – og med en kolossal stor og lækker buffet.

Det siger næsten sig selv, at klokken var mere fremskreden end oprindelig planlagt, da vi skulle retur!

Jeg er ret sikker på, at tanken havde været et mindre ophold ved Volta (Adomi) Bridge, men da vi nåede dertil, var mørket ved at sænke sig…og vi var alle tæt på udmattelse! Så det blev mest til diverse indkøb på vejen, at ghanesiske grøntsager (hvoraf avocado er kendt for mig) og grillkul til ovnen hjemme hos Cudjoe og Evelin.

Og apropos mine tanker om langsommelighed…så er jeg fuld af beundring over evnen til at lægge den slags ærgrelser bag sig og få det bedte ud af situationen.

Man har en plan, indtil man laver en anden…og det var en vældig hyggelig tur!

Selvom vi var sent hjemme og jeg var ved at falde sammen af træthed, tændte jeg for første gang for Netflix…jeg skulle jo ikke tidligt op den næste morgen!

Vi var alle enige om, at turen i kirke skulle være næste søndag!