Torsdag den 6. og fredag den 7. oktober
Jeg har en tradition med at gå til frisør, når jeg er i udlandet. Jeg synes, at det er en sjov, nyttig og billig souvenir at tage med hjem.
Sjovt, fordi man aldrig kan vide, om det bliver en glædelig overraskelse eller en katastrofe…som man ganske vist langsomt vokser sig fra igen…med lidt tid og tålmodighed!
Nyttigt, fordi jeg alligevel skal have det gjort…og hvis jeg ved, at jeg er på vej ud i verden, venter jeg. Der er som regel penge at spare, fordi Danmark er et af de dyreste steder, at ‘lægge hår til’ hos en frisør.
Så selvfølgelig skulle jeg også prøve det her. Og det har bestemt været en af min største hår oplevelser. Ja, den er så stor, oplevelsen, at jeg overvejer, om jeg i fremtiden vil samle på den slags souvenirer!
Jeg er virkelig kommet ud af min komfortzone! Kan kun glæde mig over, at der er langt mellem spejlene her – for når jeg støder på dem, bliver jeg helt forskrækket!
Hvordan kunne det gå så galt?
Overordnet set handler det vel om, at her har alle sort hår og for de flestes vedkommende en hel del krus. Og jeg er i den modsatte ende af skalaen. Lyst og strit. Så det er vidt forskellige behandlinger, vi efterspørger. Jeg vil have lyse striber og de vil have extensions!
Jeg tropper ubekymret op os hos en hair & beauty salon i Accra. Viser et billede af, hvordan frisuren skal se ud og forklarer, at jeg gerne vil have lyse striber i det grå, for at se lidt yngre og mere ‘blondish’ ud. I betragtning af, at engelsk er det fælles nationale sprog og at alle taler det, er jeg helt tryg ved at sætte mig i stolen. Frisøren nikker forstående og går i gang. Jeg undrer mig lidt, for jeg plejer at få striberne lavet først og blive klippet bagefter. Undervejs spørger jeg ind til striberne…og jeg har mest af alt indtrykket af, at han klipper mig lidt kortere for hvert spørgsmål samtidig med at han nikker beroligende til mig. Jeg er én de de første kunder…og undervejs noterer jeg mig, at det kun er mænd, der kommer ind. Og når de er klippet, bliver de barberet. Han tilbød også at barbere mig! Og da vi nåede dertil, var jeg klar over, at der nok ikke ville komme striber ud af dét besøg.
Jeg betalte og gik derfra med en herreklipning og oplevelsen af et halvgjort arbejde.
Så næste dag gik jagten efter én, der kunne striber. Dem er der langt imellem her i Accra, men endelig lykkedes det at finde Daniel, som var ‘noget’ indenfor faget og også kunne lave striber. Men ikke som jeg kender dem!
Mine striber er altid blevet lavet, hvor hovedet er dækket af plastik og totterne hives ud gennem plasten eller med folielag imellem, så der ikke er kontakt mellem kemikalierne og huden.
Ikke i dag! Her kom den store pensel frem og jeg blev smurt godt og grundigt ind i alle hjørner og kanter.
Det var for sent at sige noget om allergi, efter at han fortalte mig, at han regnede med at jeg var testet for allergi mod farvestofferne. Spørgsmålet fik det straks til at prikke i læberne, men jeg henkastet overbeviste mig selv om, at det nok skulle gå. Manden kunne jo sit kram! Og det kunne han. Han rettes op på frisuren og lavede lidt ‘highlightening og kontraster med noget pulver!
Tilbage til min komfortzone…som jeg er så langt væk fra med mit nye ’look’. Jeg anerkender, at han er en dygtig frisør. Det er jo ikke hans skyld, at man arbejder ud fra andre koncepter, end dem jeg kender til. Så det, at trække farven ud af hårtotter for at få lyse striber, er ikke blevet forstået.
Jeg ‘kender ikke mig selv’ og heldigvis kender ingen mig. Så her er det hip som hap. Måske skal jeg vente med at tage hjem til om et halvt år, indtil jeg bliver genkendelig. Eller måske skal jeg ‘bare’ udnytte situation og gøre værre til sjovt ved at få mig nogle extensions?