Et lille sidespring!

Jeg opholder mig i et hjem, hvor gæstfriheden er kolossal. Både fordi Leah og Mois er meget hjertevarme mennesker, men også fordi de har et stort ønske om hjælpe Masai kvinderne i kampen mod omskæring og indgåelse af børneægteskaber.

I disse bestræbelser inviterer de enhver ind i deres hjem og tilbyder dem fine besøg til masaiernes landsbyer, så vi alle kan lære mere om masaiernes kultur.

Håbet er, at vi – via kendskab og interesse for masaierne – vil støtte dem i at løse de problemer, der står i vejen for udviklingen og bevarelsen af rimelige levevilkår ved at eliminere behovet for at skabe indtægter gennem omskæring – som i øvrigt har været forbudt siden 1998.

Lige nu er deres hjem også mit hjem. Jeg deltager med det jeg kan. Udover at deltage i formidlingen af budskaber imod omskæring og børneægteskaber og for indførelsen af forskellige tiltag for at forbedre levevilkårene, er jeg også et vidne.

Som vidne er jeg en slags tilskuer – både overfor min egen og andres rolle – og det giver anledning til mange refleksioner!

Når jeg er ude i landbyerne, indleder jeg altid mine indlæg med udgangspunkt i ‘awareness’. Den er forudsætning nr. 1. Man må nødvendigvis være opmærksom på et problem eller en udfordring, førend man kan begynde at have en mening om betydning eller vide noget om, hvordan man skal løse eller håndtere ‘noget’.

Det vækker en god genklang – især hvis man skal løfte en positiv opmærksomhed. Jeg forsøger at ‘nå’ kvindernes opmærksomhed med udgangspunkt i, at de fra naturens side er perfekte, at de er værdifulde og derfor skal passe godt på sig selv.

Når jeg er her – ‘hjemme’ – møder jeg disse gæster. Næsten som en slags med-vært. Dét – sammenholdt med mine personlige erfaringer, hvor jeg har opholdt mig i udviklingslande i kortere eller længere perioder af mit liv – giver mig mange overvejelser om hvilke roller, vi indtager når vi er ude. Hvordan vi som turister bidrager til kulturen – på godt og ondt!

Fra min vinkel ser jeg umiddelbart 3 hoved kategorier:

1) Medmennesker, der med hjertet og med stor omtanke donerer og bidrager til en positiv udvikling. Og dem er der heldigvis en del af.

2) Dem, som vi i min Røde Kors tid omtalte som ‘folk, der har så store hjerter, at det trykker på hjernen’.

3) Gæster, der ‘dumper ind’ uden anden indføling end deres egne behov.

Det er selvfølgelig lidt firkantet sat op – for oftest er grænserne flydende.

Lige i disse dage har vi haft et par amerikanske kvinder boende. De er absolut et par ressourcestærke kvinder, der yder nogle fantastiske bidrag – både menneskeligt og økonomisk. Stor respekt for dem – og af samme grund, så kan jeg næsten ikke begribe, at de samtidig ‘henfalder’ til kategori 2!

Jeg bliver næsten lidt ‘snerpet’ over, at man hele tiden og i alle sammenhænge og uden omtanke deler slik og kager ud til børnene. For det første er det (usunde) ‘billige score-point’, for det andet er det med til at opdrage børnene til en forestilling om, at alle (især hvide) turister, deler ud af slik og penge til højre og venstre. Det minder mig mest af alt om Pavlovs teorier…hvor hundene er skiftet ud med børn. Utiltalende!

Hvad gjorde jeg selv? Inden jeg kom, spurgte jeg Leah om, hvad der ville være godt at tage med hjemmefra. Og da jeg nåede frem, gav jeg mine ting til Leah og overlod omdelingen til hende. Så er det ikke ‘mig’ – en hvid turist, der deler noget ud, men Leah, som de kender og forbinder til deres verden på en betydelig mere nuanceret måde. Det holder mig udenfor ligningen – hvilket jeg forestrækker!

På vej hjem fra kirken blev jeg ‘passet op’ af en stor (fattig) pige, der tiggede mig om småkager. For det havde hun lige fået af dem…for 5 minutter siden og dagen før!

Jeg følte mig provokeret. Jeg har været her i ugevis uden at nogen har ‘tigget’ (med én undtagelse på markedet for et par uger siden).

Det er præcis ‘opdragelsen’ af en sådan adfærd, der på længere sigt får negative konsekvenser. Også set i forhold til turismen, der er en vigtig indtægt her i Tanzania. Det er den slags oplevelser, som afholder mange turister fra at besøge bestemte lande eller steder. Det indbyder ikke just til lige-værdig-hed!

Den 3. kategori, har jeg også haft ‘fornøjelsen’ af. Hun var mest optaget af at posere på TikTok med forskellige ‘brægende’ indslag. Og at pynte sig i ‘lånte fjer’. Hendes indgang til Masai kulturen var at få ordnet sit hår, klæde sig på i smukke gevandter og iføre sig smykker, så vi andre kunne tage stribevis af billeder, hvor hun poserede i forskellige stillinger og med forskellige attituder.

Når hun lukkede munden op, var det ikke for at spørge eller undersøge noget om kulturen hér, men om hvad hun selv havde af planer, som hun ikke kunne finde ud af at træffe beslutninger om.

Om morgenen ville hun gerne have brød…hun nærmest insisterede. Og tænk…Leah travede afsted for at købe brød til hende. Hun havde helt sikkert ALDRIG hørt om begrebet ‘skik følge eller land fly’. Tror ikke, at det overhovedet er faldet hende ind, at hun kunne bidrage med noget!

Det er den slags oplevelser, der styrker min egen ‘awareness’, om hvordan jeg har lyst til at bevæge mig rundt i verden. For vi går alle sammen rundt og gør mange ting uden at skænke mange tanker om ‘hvordan og hvorfor vi gebærder os, som vi gør’ – eller hvilke konsekvenser det måtte have.

Det er også den slags oplevelser, der får mig til at værdsætte den ‘opdragelse’ jeg selv har modtaget gennem mine egne tilknytninger til humanitære organisationer som eksempelvis Røde Kors og FN systemet.

Ingen forskelsbehandling. En flygtning er en flygtning – uanset hvor de kommer fra. Om man er kristen, muslim eller noget helt 3. er ikke afgørende for den støtte der gives…der bringer mig videre til:

Neutralitet – så man ikke underlægger sig bestemte ideologier eller religioner. Jeg skal jo ikke ‘holde med nogen’ i anliggender, som ikke er mine. Det er ikke min opgave at dømme og vurdere. Jeg skal blot tilbyde en medmenneskelig indsats.

Og sådan kunne jeg blive ved!

Hovedbudskabet er…at tænke lidt over, hvad vi gør, når vi bevæger os rundt i verden, hvilket formål det tjener – og overveje mulige konsekvenser!

Det kan blive vores ‘allesammens’ bidrag til at fremme lige-værdig-heden omkring os – hvorend i verden vi er!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *