I morges ville jeg have lidt styr på ‘geografien’ – inspireret af, at jeg så en hytte langt ude i en landsby, der var udstyret med et nummer. Hvordan hænger det sammen?

Jeg skulle også lave nogle ændringer på hjemmesiden i forhold til, at jeg for ganske få dage siden deltog i oprettelsen af en postadresse. Det er lidt svært at følge med, når man kommer fra en ‘velreguleret logik’, hvor vejene har navne og husnumrene er forudsigelige…ulige numre til den ene side og lige til den anden.

Jeg bor i en landsby, der hedder Engutoto. Vejen, der fører hertil har ikke et navn. Og dog – den hedder det samme som landevejen, der går gennem Monduli, der fører til denne jordvej. ‘Hovedvejen’ kommer nok engang i fremtiden til at hedde Engutoto Road. Og ‘stikvejene’ får sikkert også navne og numre med tiden. Indtil videre har den bolig, jeg befinder mig i, samme navn og nummer som en bolig der måske ligger indenfor en radius af 1 kilometer herfra.

Hvordan ved jeg så, hvor jeg skal hen? Hver landsby sit postnummer…kan hjælpe mig på vej!

Man kunne fristes til at sige at befolkningens trang til og behov for udvikling ‘løber i forvejen’. Før eller siden vil myndighederne dog indhente dem.

Det er lidt den omvendte verden:

Når man køber en grund i Danmark, har matriklen et nummer. Sikkert også et gadenavn og et planlagt og forudsigeligt nummer. Når grunden er byggemoden, kan man begynde at søge tilladelser til det ønskede byggeri. Og det venter vi på!

I denne landsby køber man en grund og begynder at bygge. Efterhånden, som man har råd. Der er ingen restriktioner, værdiangivelser eller beskatning. Det kommer senere.

Hvis huset lå i eller skulle opføres i selve Monduli by, skulle der søges om byggetilladelser. Man ville også skulle betale skat af en værdi.

Med den vækst der er i området, er det helt forudsigeligt, At Engutoto før eller siden bliver en del af / en forstad til Monduli by.

Og når det kommer så vidt, vil landsbyens bebyggere blive indhentet af myndighedernes krav.

Deres boliger vil automatisk blive takseret med en værdi.

Men indtil da, behøver ingen at bekymre sig, søge om eller vente på byggetilladelser – og hvad der ellers følger med!

Vi begrænses af restriktioner. Her er ingen. Først på et senere tidspunkt vil de blive indhentet af krav om indhentning af attester, tilladelser m.m.

Folk ‘rykker’ hurtigere en regeringer. Sådan er det både her og der. Forskellen ligger måske i, hvor meget tid vi bruger på at vente!?