Det første døgns tid efter at jeg havde takket nej til operationen var mit indre i oprør!

Det, der havde optaget mig mest i de forudgående måneder var, at få symptomerne ‘væk’…og jeg var derfor SÅ indstillet på en operation, der kunne ‘fjerne’ ubehaget. Det kunne kun gå for langsomt!

At takke nej var som at stå ude på kanten af en skrænt og – tage springet!

Jeg har jo altid troet på, at der er mere mellem himmel og jord…og nu var det på tide at undersøge det nærmere…så jeg ‘sprang’!

Nu er det så heldigt, at jeg befinder mig et sted, hvor der er masser af muligheder for at springe – og ikke mindst: sparre. For det er der også brug for! Jeg er på Højskolen for Højere Bevidsthed…så det ligger lidt i kortene. Medmindre jeg går så vidt som til at sige, at mit ophold her var lagt i kortene!?

Jeg var ikke længe om at integrere en fuld overbevisning om, at selvfølgelig er der andre veje…også stærkt hjulpet af, at jeg i ugerne op til ‘min afgørelse’ allerede havde reduceret mine symptomer.

Først og fremmest gennem kosten. Her er kosten vegetarisk ud fra ayurvediske principper. Det betyder at ALT er økologisk og frisk tilberedt. Al mad til hvert måltid bliver lavet fra bunden. Ingen genopvarmede rester. Masser af gode krydderier.

Selv er jeg kommet i tvivl, om kosten har en entydig betydning…for jeg lever samtidig på en skole og har en hverdag, hvor fundamentet hviler på en forståelse af, at ‘alt er bevidsthed’!

Jo mere jeg praktiserer daglige meditationer, lærer og læser om urternes og vore cellers intelligens, placebo, tankens kraft, kvantefysik og frekvenser genereret gennem lyd, tanker og følelser – jo mere føler jeg mig forbundet med en universal kraft – og det er denne kraft, der styrker mig i en overbevisning om, at alt er muligt.

Jeg skal ‘bare’ finde det! Hvem ved…eller…når jeg finder…den rette lyd, tanke eller frekvens…er det måske kun at knipse i fingrene på den rigtige måde og på det rigtige tidspunkt!?

Det er jo ikke til at vide, om jeg kunne blive helt rask ved at spise ristede hotdogs i lange baner…hvis jeg gjorde det med den rette overbevisning!

Foreløbigt er jeg nået til et punkt, hvor jeg har ‘fyldt mig’ med, at ‘alt er bevidsthed’. Jeg må næsten gribe mig selv i at overveje, om det jeg ser på er en rigtig, håndfast og konkret ‘sandhed’ – eller bare er noget, der er skabt ud fra min tolkning af det, jeg ser på!

Det lyder sikkert ‘syret’; men jeg lover jer for, at jeg sjældent har været længere væk fra stoffer, alkohol eller smøger end jeg er nu! Alkohol er såmænd et bortvisningsgrundlag!

Her arbejder vi alle dagligt på at udrense krop og sind…erstatte og forløse gammel stress og dårlige vaner med masser af hvile og gode daglige rutiner og gøremål.

Jeg er på kunstholdet. Fokus er ikke resultater, men processen. Jeg skal ikke præstere. Jeg skal prøve at finde og udfolde min egen personlige og indre kreativitet. Jeg leger. Og har det vidunderligt.

Dagen efter mit ‘nej tak’ fandt jeg en kæmpe stor plade, spatel og brede pensler…fingrene kom sikkert også lidt i brug…og på ingen tid, havde jeg produceret et stor billede. Jeg havde bare noget, der skulle UD. Og det kom det!

Bagefter følte jeg mig rolig og klar…til…fra min egen kerne…at begynde min nye rejse!

Rigtig mange har – meget velmenende – fremsat uendeligt mange forslag til, hvad de syntes jeg skulle gøre. Men jeg tror ikke, at jeg kommer nogen vegne, hvis jeg ‘shopper for meget rundt’ til højre og venstre.

Derfor nåede jeg hurtigt frem til, at holde fast i læren fra min morfar, der jævnligt fortalte: Man har 2 ører for at det (man hører) kan gå ind af det ene øre og ud af det andet!

Det vigtigste for mig er RO. Roen til at mærke efter og vælge det, der føles rigtigt for mig. I MIT tempo!

Mens jeg afmægtigt ventede på en operation ‘i det offentlige’, var det var det min tålmodighed, der stod på prøve.

Her – i min søgen efter ‘løsninger i det private’ – er det ‘bremsen’, jeg skal have styr på! Der er så uendelig mange muligheder. Jeg skal virkelig holde fast i, at:

⁃ Jeg kan kun én ting af gangen

⁃ Min indre ro er min vigtigste ressource

⁃ Opmærksomhed på mine egne behov og grænser