Med min 4. omgang penicillin – taget af forskellige årsager – er jeg nået til ‘nu er det nok’ punktet for, hvad jeg trives i.

Mit fokus er blevet alt for fikseret på hygiejne – eller rettere: manglen på samme / forskellig fra, det jeg kender.

Og meget af det handler helt sikker mere om, at de bakterier jeg omgiver mig med ‘bare’ ikke er forenelige med mig, fordi jeg kommer fra en anden ‘bakterie-kreds’. For dem, der hører til i disse omgivelser, er det tilsyneladende ok. Både set ud fra et bakterielt fokus og et visuelt!

Men altså…høns, der har deres gang i huset og går og pikker i de madgryder, der står på køkkengulvet. Det går, så længe jeg ikke ser det – ud fra devisen om, ‘at hvad jeg ikke ved, har jeg ikke ondt af’. Men når jeg selv kommer til at stå i køkkenet…på et hjørne, hvor der er ubestemmelige og ikke helt rene objekter omkring mig, mens jeg hjælpsomt snitter i nogle grøntsager og samtidig jager høns væk fra gryden af ris på gulvet – vel vidende at de ris lidt senere havner på MIN tallerken. Det har jeg svært ved. I dag havde en høne sågar sat sig godt tilrette i sofaen – og lagt et æg!

Her er der ikke noget, der hedder bordskik. Dybest set fordi borde er overflødige. Alt står lige så godt på gulvet. Og det gælder for så vidt ALLE. Det er ikke ualmindeligt, at min værtsfamilie foretrækker at sidde på gulvet og spise.

Men uanset, hvor de sætter sig – så svinges der med store armbevægelser…så ris, pasta, ugali…whatever…er at finde på bordet, gulvet, møblerne, tøjet, hænderne og i hele hovedet!

Jeg elsker Abby – med ved ikke helt, hvordan jeg har det med, at hun elsker mig mere og mere! For det er ensbetydende med, at hun – bogstavelig talt – KLISTRER sig op af mig med sine madportioner – hvis hun ikke ligefrem foretrækker min mad! Nogle gange ‘svinger’ hun selv rundt med maden – og den kommer langt omkring! Eller også vil hun mades af mig. Uanset hvad hun vælger, så er jeg fedtet ind i flere madrester, end jeg bryder mig om! Og med tøj, der skal til vask.

Jeg kan heller ikke helt få øje på et system mellem rent og brugt opvask. Da der ikke altid benyttes varmt vand, kan overfladen være ganske fedtet. Det er den ene side af sagen. Den anden er det visuelle indtryk: Jeg kommer fra en kultur, hvor vi straks sætter opvasken i maskiner…så servicen både er ude af øje og sind.

Og når borde nu ingen berettigelse har…så ser gulvene ret ufremkommelige ud. Og med den måde, det fordeler sig…så er jeg ved at have udviklet øje for…’det dér ligner noget, hvor det er hønsene, der har været på færde, dette er en ‘venteposition’….osv. Ja, så begynder jeg at føle mig lidt sart!

Vi kan vel næppe forestille os en husholdning uden – som minimum – et køleskab. Og da slet ikke på disse breddegrader!

Madspild er stort set et ukendt fænomen her – det er der ikke råd til. Og med en husholdning på 3-5 voksne og 3-4 børn i gennemsnit pr. dag, er der jævnligt fyldte gryder i venteposition. Enten fordi maden er lavet ‘forud’ eller fordi, det ikke blev spist ved sidste måltid. Måske en rest fra den forudgående dag!

Det bliver stillet ind i husets eneste skab. På åbne tallerkener eller i gryder. Med eller uden overdækning / låg. Indimellem ‘svirrer’ det lidt rundt omkring de efterladte rester. Og lugten er heller ikke altid af den bedste. I dette ene skab står ALT til husholdningen. Plus lidt andre effekter. Medicin, et kladdehæfte, lidt legetøj. Måske en telefon, som skal holdes udenfor Abby’s rækkevidde.

Hele den side af mit ophold er jeg ved at blive overvældet af. Og i tvivl om, hvad jeg tåler. Det har gjort mig lidt ‘ufri’. Jeg gør mig ihverfald flere anstrengelser nu end tidligere for at undgå at komme for tæt på ‘snavs’, hvilken er ret umuligt, når man befinder sig midt i det!

Jeg har et ‘rigtigt’ gulv på det toilet / baderum, der hører til mit værelse. Jeg stiller altid mine sko udenfor, så gulvet forbliver rent. Det går for det meste. Men selv med sko eller sandaler på fødderne, kan det være næsten umuligt at bevare rene fødder.

Og når jeg f.eks har været inde i stuen, er jeg jævnligt inde på mit eget toilet…fordi jeg ‘lige’ skal have vasket mine hænder. Det er en tilbøjelighed, der har udviklet sig ‘over tid’.

Noget tyder på, at det er godt at jeg snart er på vej hjem!