Den anden dag fortalte Mois mig endnu en lille historie fra sin opdragelse til at blive kriger. Mens jeg lyttede, begyndte associationerne fra Jan Guillous roman ‘Ondskab’ og historierne fra Herluf Holms kostskole at pible frem: Er det virkelig sådan en universel ting, at drenges opdragelse skal krydres med voldelig adfærd og ydmygelser – for at de kan blive ‘rigtige mænd’?

Denne måde at ‘hærde drenge til at blive ‘rigtige mænd’ kommer i forskellige forklædninger, men er essensen ikke tæt på, at være den samme?

I en Masai sammenhæng finder det ikke sted på en kostskolen, men ude i bushen:

Efter at Mois og hans jævnaldrende kammerater var blevet omskåret – som indledningen til det første kapitel for at blive en Masai kriger (morani), blev han sammen med ca. 25 andre unge ‘fordrevet’ ud i bushen – væk fra landsbyen.

I den efterfølgende måned skulle de bevise, at de kunne klare sig selv ude i naturen. Den eneste ‘kære mor’ handling i den proces ville være, at snige sig ind til landsbyen i ly af natten for at hente lidt forråd hjemme hos mor, hvis sulten blev alt for overvældende. De kunne altid regne med mødrene. De ville aldrig forråde deres sønner – for blev de natlige togter opdaget, ville det være skammeligt for familen – afsløret med at have søn uden rygrad!

Så ak og ve…hvis det blev opdaget! Samtidig ville hele landsbyens ‘hær’ af krigere også være i deres gode ret til at gennemtæve dem. Sådan nogle svæklinge…er der ikke respekt for!

Ude mellem de vilde dyr, skulle de bevise deres evne til at overleve. Finde urter og planter, de kunne spise, vand at drikke og nedlægge de dyr, der kunne stille deres sult. Der er sikkert flere, der i tidernes morgen har måttet bukke under. Og Mois var også tæt på at se døden i øjnene.

En dag havde Mois sammen med 2 andre af de unge forladt gruppen for at lede efter frugter. Det var midt i regntiden, hvor vegetationen eksploderer – og præcis i de perioder kan sigtbarheden i terrænet være begrænset. Det kan give anledning til overraskelser med vilde dyr, der får færten af mennesker – førend det modsatte er tilfældet!

På en sådan dag dukkede en flok bøfler op og fik færten af disse 3 unge mænd. De satte efter drengene, der løb for livet imod det nærmeste træ. 2 af knægtene nåede at komme op i trækronen – og dér stod Mois alene tilbage – nærmest paralyseret af skræk – mens en bøffel stilede direkte hen imod ham.

Mois ved ikke, hvordan det kom til ham, men næsten som en refleks slog det ham, at en bøffels retning kunne bremses strategisk, hvis han ændrede sin placering. Det ville tvinge bøflen over i en anden vinkel. I det rette øjeblik sprang Mois til side, så bøflen skiftede kurs, hvilket præcis gav Mois den fornødne tid til, at han også kunne bringe sig i sikkerhed i trækronen!

Tankevækkende – hvordan denne praksis – at hærde drenge til at blive mænd – kan være så ens under så forskellige omstændigheder!