Man kunne tro, at det var mine fødder, der var tale om…men jeg er her kun som en gæst – og som sådan ikke forankret i det, jeg lige nu befinder mig i. Blot en flygtig gæst, der før eller siden lægger hele dette Masai liv bag mig!

Nej…jeg tænker på mine værtsfolk og er fascineret, når jeg ser og oplever deres hverdag og samtidig lytter til de historier, de fortæller mig om deres tidligere liv!

Det er næsten revolutionerende at tænke sig, hvordan et enkelt menneske kan favne så bredt! Og lige nu har jeg Mois i tankerne.

I dag sidder jeg og ser på, at han broderer initialer i sine drenges huer. De huer, som skolen stiller krav om, at drengene skal anvende. Han gør det selv – for som han siger, så sparer han en omkostning!

Og den må man tænke på, når man har en indkomst på 250 USD pr. måned*. Det er Mois’ månedlige indtægt som lærer i kemi på Bachelor niveau på en Secondary School! (De ældste skoleklasser)

Over en tredjedel af hans årsindtægt går til skolepenge – både for hans egne børn og dem, han har taget under sine vinger. Han klarer det, fordi han er en mand med et godt omdømme. Så ved hjælp af forhandlinger lykkes det ham at afdrage skolepenge – og få lov til at hæve sin gæld, fordi alle har tillid til, at han vil betale, når han kan. Og det tror jeg også på!

Lidt som jeg tidligere har skrevet…at han stadig skylder svigermor nogle køer for Leah!

Gad vide, om ikke det er denne særlige evne til at forhandle og være tillidsskabende – og det gælder både Leah og Mois – er en af forklaringer på deres succes med forhindre omskæringer og børneægteskaber?

Andre dage ser jeg Mois som en omsorgsfuld far, der tager sig kærligt af sine børn – madder dem, putter dem, giver dem medicin.

Og så er det, jeg tænker: Det er sgu’ da fabelagtigt at denne person er en kriger! En ægte og færdiguddannet Morani (= kriger), der som barn og ung har sovet i primitive hytter ude i bushen på en oksehud eller andet skind. En ung mand, som har drukket mælk blandet med okseblod (- ikke som den okseblod jeg drak i mine unge dage!) Næ, nej…det er ligesom hos lægen, når der skal tages blodprøver: en strik hårdt spændt om koens hals, så man kan tappe blodet fra en udstående vene. Og når man så har fået nok, lukker man koens sår ved at gnide lidt fæces over hullet. Sådan!

En mand, der sammen med 16 andre unge Moranier har nedlagt ikke mindre end 7 løver med spyd – på én og samme dag!

Helt anderledes end det billede, jeg ser til daglig: En nydelig ung mand, velklædt og i vestligt tøj. Jeg har tilgode at se ham i de traditionelle Masai klæder – for dem benytter han også! Han har sågar lovet mig, at han sammen med et par af sine venner vil iføre sig sine gevandter sammen med dem og danse én af de berømte danse, hvor Masaierne hopper meget højt under dansen. Det vil jeg naturligvis se, førend jeg tror på det!

Når Mois ser op imod lyset, har jeg ikke kunnet undgå at bemærke, at han har et lille hul øverst oppe i sine øreflipper. Og selvfølgelig har jeg også spurgt ind til det: Historien er, at da Mois var kriger, havde han – ligesom mange andre masaier – disse kæmpemæssige huller i ørerne (skåret med knive!), hvor flipperne hænger langt neden for øret! En af Leahs betingelser for at gifte sig med Mois var dog, at ‘de huller skulle lukkes’. Og det er de blevet…rimpet sammen, så man næsten ikke kan se (eller forstå!), at han har haft den slags ører. Se – det kalder jeg kærlighed!

I forbindelse med, at jeg skal på en lille ferie til Dar es Salaam i næste uge, fortalte Mois, at Masaierne i byen ofte havde jobs som en slags sikkerhedsfolk. Til at beskytte ejendomme og lignende…de er jo krigere!

Ved samme lejlighed fortalte han mig også, at det var sådan, han havde tjent penge for at have råd til at gå på Universitetet. Ja, der dukker hele tiden nye historier op.

* Hans løn er suppleret med Leahs indtægter – efter at hun har åbnet et lille udsalg, hvor hun sælger forskellige hverdagsprodukter – bl.a. vand til mig!