Søndag den 9. oktober

Stille og fredelig søndag morgen. Første gang jeg har sovet længere end til kl. 5!

Hver morgen er jeg blevet hentet kl. 6. Og i går var den 5 – så jeg var oppe før 4. Ikke helt så slemt, som jeg umiddelbart havde forestillet mig.

Så meget desto større er nydelsen ved IKKE at sætte uret. Jeg stod vel op omkring 6:30. Åbnede alle vinduer og døre for at få lys og luft, lavede kaffe, kogte et par æg, vaskede lidt tøj…altsammen med udsigt til en dag, hvor krop og sjæl skulle næres af en pause! I nabolaget omkring mig, kunne jeg høre trommespil og gospel fra en kirke lige i nærheden, så tonen om en rolig og idyllisk søndag var slået an.

Fandt også roen til at kigge på kortet og planlægge nogle af de ting, jeg gerne vil nå…og som er mulige!

Jeg er nemlig kommet i regntiden! Allerede den første dag – i mødet med vejene – fik jeg den information af Cudjoe. Det har ikke lige ligget på min radar, at jeg burde undersøge det! Og det er også én af årsagerne til, at de fleste veje i disse dage mildt sagt er meget havarerede! Her bliver talt om, at der er gået nogle dage siden sidst…så jeg var da lige ved at tro, at jeg skulle slippe for det!

Men pludselig får søndagen en helt anden karakter!

Mens jeg sad og talte med min allerbedste ven, Cudjoe, faldt de første dråber! Han fik travlt…skulle hente noget værktøj hjem til sig selv. Og jeg fik travlt. Allerede for nogle dage siden, havde Cudjoe informeret mig om, hvad jeg skulle, hvis det begyndte at regne.

Når man ikke har oplevet regnen før, tænker man i sit stille sind: ja..ja…lidt på linje med hvor fremmed jeg er med at leve med alarmer, med elektrisk hegn omkring mig og et bundt nøgler, jeg skal have styr på…så jeg i værste fald smækker mig selv ude…er jeg også en fremmed overfor ‘hvor slemt kan det være-agtigt’ med forudsigelser om vejret. Udover solen og den solbeskyttelse jeg på forhånd har tænkt ind i mit ophold!

De første dråber fik mig hurtigt op af stolen på terrassen for at hente vasketøjet på tørresnoren. Men så skal jeg da ellers lige love for, at jeg pludselig fik travlt!

Sollyset forsvandt og vinden tog kraftigt til. I al hast fik jeg lukket vinduer og døre, der klaprede og smækkede i vinden med en forestilling om, at jeg jo ‘bare’ kunne gå ind, tænde lyset…for her var pludselig meget mørk…og sætte fanerne i gang, hvis det blev for varmt.

Da jeg nåede så langt, opdagede jeg slet ikke at strømmen også forsvandt …for alarmen på det elektriske hegn satte i gang. Og jeg HADER den slags lyde! Jeg fulgte min første indskydelse og ringede til Cudjoe – for jeg har absolut ingen ideer om, hvordan man slukker sådan en (a)larm!

Først da jeg taler med Cudjoe, finder jeg ud af, at strømmen er gået. Derfor går alarmen igang, men kun indtil at batterifunktionen er trådt i kraft. Det gik relativt hurtigt…selvom det føltes som en evighed. Hvornår strømmen kommer igen? Tja…det vil vise sig!

Gevinsten ved dette vejr: Sikke en behagelig temperatur!

Her sidst på eftermiddagen, gik jeg mig en tur. Ville se, om jeg kunne handle lidt dagligvarer. Gik slalom rundt om pytterne – og dem er der mange af! Og selv med de største bestræbelser, kan man ikke komme tørskoet omkring.

Så jeg kan kun glæde mig over mine vaskbare Teva sandaler, der tåler en tur under en udendørs hane! Jeg var også nået tilbage, inden det er mørkt!

Det var med en smule ængstelse, jeg bevægede mig rundt. Alle veje og vendinger blev nøje noteret. Pouls hus eksisterer nemlig ikke i den virtuelle verden. Hans vej har hverken navn eller nummer – så farer jeg vild, kan jeg ikke stikke hånden frem efter en taxi og bede om at blive sat af på en destination. Jeg har ‘gemt’ huset, som en parkering på Google Map. Ikke den mest sikre måde at registrere sit logi på…for jeg var kommet til at flytte min parkering 900 m. væk fra huset!

Myndighederne er ikke fulgt med udviklingen af ‘det nye kvarter’.

Cudjoe har haft samme problem…og rent faktisk, så begrænser det én i at modtage post, bestille en taxi…og ja, søge et visa ‘at være udenfor nummer’. Mit visa blevet søgt til Cudjoes adresse. Han har nemlig selv oprettet sig på Maps. Han snakkede om, at lave noget tilsvarende her – og jeg har foreslået, at det skulle hedde ‘Pouls Palace’! Det ville være en passende betegnelse.

Har stadig ikke noget strøm, så måske skulle jeg forsøge lidt madlavning, mens jeg endnu kan se noget? Heldigvis er der både gas og tændstikker! Og et stearinlys, som jeg smeltede fast på undersiden af en kop…så jeg kunne følge lidt med i mine egne gøremål!

Det lykkedes!

Her til aften kom strømmen tilbage…og satte larmen i gang igen! Nu skulle alarmen jo justere sig fra batteri- til eldrift!

Og lidt efter kom Cudjoe, der skulle ordne noget med bilen og havde en håndfuld kamille tebreve med sig. Simpelthen så hyggeligt, at slutte dagen med en kop te sammen med Cudjoe, der er på kamille, fordi han skal have noget at sove på og mig, der drikker den anden te i huset, som lover at sænke blodtrykket!

Kaffe skal jeg jo ikke have…for ‘hverdagen’ i morgen begynder kl. 6, hvor Evelyn og ungerne kommer forbi og henter mig!

Hvis planen i morgen holder, får jeg en snak med Røde Kors folket her i Ghana – og en badetur!