Onsdag den 5. & 6. oktober
Det er Afrika!
Vil ikke sige ‘med al sin charme’…der er mere rigtigt at udtrykke en fascination! Og for én som betages af kontraster er dette et sanseligt overflødighedshorn!
Et af de første ting, der slog mig, da jeg forlod lufthavnen var trafikken.
Den bogstavelig talt ‘snor sig’ fra side til side og op og ned. Ikke alene skal man forsøge at undgå at kollidere med sine medtrafikanter…man skal søreme også undgå at falde i de værste huller. Huller, der visse steder ligner kratere. For en behændig bilist hér forstiller jeg mig at sneglatte veje i Danmark næsten må være ‘piece of cake’. Det er i slutningen af regnsæsonen, så her og der er der strækninger, hvor jeg som passager tænker…uha…om lidt sidder vi fast i en ‘mudderdrive’.
Jeg er absolut til grin (- og klapper mig selv på lårene over min egen vildfarelse) i min forestilling om, at jeg skulle leje en cykel!
Umuligt! Det ville mest af alt blive en ekstra byrde, at få den ‘båret rundt’ – endsige overleve. I modsætning til Danmark har (eller tager?) de ‘hårde trafikanter’ førsteretten. Cyklister og gående må tage deres liv i behold…ingen andre gør det for dem!
Der bliver passet rigtig godt på mig!
Jeg er nok begyndt at indstille mig på, at det ikke bliver ret meget, jeg kommer ‘helt på egen hånd’. Selv mit forslag om, at jeg måske kunne køre til centrum med hans kone og børn, når de skal i skole og hun skal på arbejde…gå lidt rundt på egen hånd, vakte bekymring. ‘Så ville det være bedst, at jeg lavede en rute, så han kunne sikre sig, at jeg ikke bragte mig selv i farlige situationer! Kunne ikke dy mig for at joke lidt med, at han jo ikke kunne gå i snor med mig hele tiden!
Men nøglebundtet har jeg dog fået reduceret ned til 6 nøgler!
I nat…på min første nat…var jeg låst inde. Efter rejsen var jeg simpelthen for træt til at sætte mig ind i, hvordan jeg skulle tage mig ind og ud af porten mellem haven og vejen. Så jeg indvilligede i en udskydelse til i dag. Først efter at jeg havde været oppe i et godt stykke tid i morges, opdagede jeg, at han havde glemt sin telefon på bordet i min spisestue! Så mine godmorgen beskeder nåede ikke frem. Da sulten voksede (og især malariapillen helst skulle indtages med føde…hvilket der ikke var noget af!) ringede jeg til Cudjoe…og først dér HØRER jeg telefonen ringe synkront med mit opkald!
Ak ja…hvad gør man? Jeg ringede til hans søster i Vallensbæk, som ringede til Cudjoes kone…så alt løste sig med hendes mellemværende.
Så uanset min svedige træthed efter at have været ‘byen rundt’ i forskellige ærinder, var jeg stålsat på, at jeg IKKE skulle låses ind igen! Det blev til én ekstra nøgle til en hængelås fremfor alle de ‘indfødte låsemuligheder på lågen’. Og da jeg blev alene kunne jeg ikke dy mig for at gå en lille tur i nabolaget. Men afsløret…det vil jeg blive, når Cudjoe ser mit opslag på Facebook!
De er morgenmennesker her
….så det vil jeg også være i det omfang, det er nødvendigt i de næste 14 dage!
Der er flere muligheder på vej:
Børnene møder tidligt og går på privatskole, så der skal jeg være klar kl. 6, hvis jeg skal tur-retur til byen.
Og på lørdag…bliver jeg hentet kl. 5!!!
Jeg skal til begravelse og det ligger 4-5 timer herfra, så de vil efter begravelsen lave en slags round-trip for mig, hvor jeg får set en hel del ting…ved ikke helt, hvad det er…men helt sikkert spændende! Og med en tilpas stor nysgerrighed, behøver jeg ikke at vide mere!
Det eneste det fordrer er, at jeg kan klæde mig i noget, der er tæt på sort. Det har de allerede planlagt. Så i dag købte vi stof og i aften skal hans kone have arrangeret, at jeg får syet en kjole til på lørdag! Jeg har aldrig været begejstret for helt sort tøj, så jeg glædede mig lidt over et kompromis, hvor der også var en beskeden plads til lidt rødt og gult…vistnok også med et stænk af hvidt! Absolut et smukt stykke stof! Det kom aldrig indenfor mine døre…det bliver først som kjole, at jeg kan få lov til at nyde stoffet!
Jo, og gudstjenesten på søndag, har jeg også takket ja til!
Der bliver jeg vist hentet kl. 7…til en 3 timer lang seance.
‘På egen hånd’ har jeg været så tit, så det kan jeg tids nok komme igen.
Så jeg lever indtil videre helt fint med meget mindre tid på egen hånd end jeg havde forestillet mig!
Dette er ‘bare’ en anden og god oplevelse, en gave. Måske en gaveregn, hvor jeg får en unik oplevelse og bliver inviteret indenfor i en anderledes verden på en utrolig sød og omsorgsfuld måde.
Med på job.
Jeg har også været med Cudjoe på hans arbejde og hilst på alle hans hjertelige kolleger. De var søde, imødekommende og smilende. Der var en rar, små-drillende og lattermild atmosfære omkring teamet. Cudjoe er teamleder som ‘noget teknisk ingeniør’ ved et elselskab.