I skole

Fredag den 7. oktober 2022


Fredag over middag var jeg med Cudjoe, på den skole han gik på som barn. En privat skole, der tager udgangspunkt i militæret og hvor børne skal lære sig disciplin. I dag mødtes han sammen med nogle af sine klassekammerater fra dengang. De skulle bruge en times tid på at motivere de unge 14-15 årige i forhold til at træffe valg og skabe sig en god fremtid. Jeg var jo en ‘special guest’, så jeg blev spurgt, om jeg ville fortælle lidt om de unges situation i Danmark. Den var jeg straks med på!

Med ca. 5 minutters varsel improviserede jeg mig gennem en lektion…i ca. et kvarter på slap line, hvor jeg underholdt med, at unge på deres alder i Danmark er optaget af mange af de samme ting som dem.(Temaet var om fremtid, uddannelsesmuligheder, mål der skal sættes, beslutninger der skal tages m.m.) 

Bagefter havde de mulighed for at stille spørgsmål…og det bevægede sig over møntenheder, temperaturer, årstider, skolegang og meget andet. Sjovt var det at prøve sig frem med at overdøve lyden ‘af fanerne’ i loftet på grund af varmen og nå igennem til ca. 90 skolebørn!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *