I dag var en god dag!
Min mor og jeg skulle besøge hende nye læge for første gang. Efter lang tid er det lykkedes mig at skifte fra mors tidligere læge, Nadja, til en anden læge på samme lægehus. Anne Marie. Mor har altid haft det svært med Nadja, fordi hun ER vanskelig at forstå – og fordi Nadja heller ikke kunne forstå min mor. Set fra et flueperspektiv, har det næsten taget sig ud som en slags absurdteater, der handlede om at tale forbi hinanden.
Jeg har brugt rigtig meget energi på at hjælpe min mor med at skifte til en anden læge. Både fordi hun har ønsket det og fordi jeg selv har haft svært ved at kommunikere på vegne af min mor med hendes ‘gamle’ læge. Og som fuldmagtindehaver, er det jo vigtigt, at jeg kan være en neutral og objektiv formidler af min mors interesser.
Derfor gibbede det lidt i mig, da min mor lagde ud med: Hvorfor sidder vi her hos hende? Jamen, mor…du har jo selv bedt om det. Det gav mig næsten oplevelsen af, at jeg havde manipuleret hende til at ønske et lægeskift, hvilket ingenlunde er tilfældet.
Det lettede lidt på stemningen, da mor lidt længere inde i konsultationen gav udtryk for sin glæde over, at hun kunne forstå sin nye læge!
Efter konsultationen ville mor gerne købe en kage og på kaffevisit hos min bror. Rigtig god ide. Jeg ringer til Flemming…der fortæller at han og Marlies sidder og venter på en pizza…i Nykøbing. Der røg kaffen. Vores!
Det faldt mig dog ind…at vi kunne gøre det samme, så jeg tog en rask beslutning: Vi sejler da en tur til Bogø – så får vi også pizza – og ovenikøbet de bedste, der produceres i Øst Danmark. Mor så lidt bekymret ud. Og så skulle hun på toilettet. Ikke noget problem. Der er et toilet på havnen. (Ikke specielt brugervenligt for en ældre kvinde med afasi, for man skal både være i stand til at ‘ringe låsen op’ og kunne finde ud af at trykke sig ud efter endt besøg).
Og hvilken tur! Solen skinnede fra en skyfri himmel. Blæsten strøg mildt omkring os. For mor var det en stor oplevelse. At pege stederne ud fra vandsiden….dér er Farøbroen! Nu kan du kigge hjem, Ann.
På Bogøsiden fik vi hver et lækker pizzastykke – som vi delte for at smage ‘på det hele’. Og en god kop kaffe!
På turen hjem, var jeg overbevist om, at hun måtte være i stærk trang til en noget forsinket middagslur. Næ, næ…hun var så opstemt, at hun på turen hjem i bilen besluttede sig for, at vi måtte ned og have en dukkert i Østersøen.
Ovenpå en dukkert og stadig med energien i behold, sluttede vi os til ‘torsdagskomsammen’ på havnen sammen med de andre Hesnæs beboere, hvor hun med glæde kunne fortælle om dagens udflugt. Vi sad lidt inden trætheden indhentede min mor. Nu ville hun hjem og hvile. Troede, at jeg kunne sidde en stund og snakke med de andre, men den gik ikke. Mor havde nemlig sat sig i hovedet, at hun ville forcere en trappe (3-4 trin) med rollator og vandrestave – selvom hele bordet aktivt forsøgte at forhindre det. Enden på den misere blev, at jeg kørte rollatoren hjem…og mor tog trappen og stavene!
Det var en træt og glad mor, jeg sagde farvel til den dag!